Fra S n æ r l u n d h u s. Vores slægt

 

S l æ g t e n  i  S n æ r l u n d h u s

I den vestlige del af Snejbjerg sogn, der, hvor Haunstrup Skibbild vejen skærer æ gammel vås, den gamle oldtidsfærdselsvej fra Ringkøbing til Århus, ligger Snærlund.

Snærlund er ikke nogen hel ny betegnelse for stedet. I året 1658 indsendte præsten i Snejbjerg hr. Niels Christensen i Gødstrup beretning om Snejbjerg sogn til den lærde Dr. Ole Worm, der skrev på Danmarks oldnordiske historie, heri forekommer navnet. Snærlund var dog ikke beboet dengang. Navnets endelse siger os noget om, at her har været skov engang. I øvrigt, af de gamle stednavne i Snejbjerg sogn, er der flere, der minder os om skov. Der er således Haunstrup, Næstholt, Ørskov, Hundkjærris m.fl. I gamle sagn fortælles, at der i sin tid var skov fra Birk i Hammerum i én sammenhæng til Birkmose i Timring. Et er sikkert, endnu den dag i dag findes der rester af egeskov i Snærlund. Det må dog være det sikreste tegn på fortidens skove.

Det er jo en historisk kendsgerning, at i løbet af det l6.århundrede faldt vestegnens skove, Tidligere havde landet for en stor del været dækket med skov, store egeskove af betydelig udstrækning. Og her i Snærlund har vi et af stederne, hvor der endnu står egepurre tilbage og bringer bud fra en fjern fortid, da egens mægtige krone bredte sin skygge hen over de senere magre og skovfattige strækninger.

Vestegnen stod dengang sikkert ikke tilbage for det øvrige land, thi af skovene flød der stor velstand. Den tids svineavl var f.eks. baseret på skovene, der gav opholdssted og føde for de store hjorder af disse dyr, der udgjorde en stor indtægtskilde for datidens landmand.

I løbet af det 16. århundrede blev skovene ryddet. For egnen betød det i materiel henseende: De store lyngflader, sandflugt og de skarpsandede jorder, der knapt kunne bjerge udsæden

hjem igen. De store naturværdier, som skovene opretholdt er nu igennem de sidste par hundrede år forsøgt genoprettet ved kultivering af jorden.

Kirsten Marie Frederiksdatter, datter af Frederik Jensen, Snærlunddal, har fortalt folkemindeforsker Evald Tang Kristensen følgende om Snærlund krat, at her var de gamle egebjælker i Snejbjerg kirke taget. Ligeledes har Kirsten Marie fortalt (Danske sagn bd.4), at den gamle tingvej fra Ørre til Toustrup førte gennem Snærlund. Snærlund har også haft sin hellige kilde, hvortil mange i sin tid velfartede.

Snejbjerg sogn har noget af Hammerum Herreds bedste jord. Agerjorden er temmelig dyb , muldrig og lerblandet. Snærlund er den magre del af Snejbjerg, det er skarp sandmuldet jord. Det følgende vil vise, at det ikke altid var lige let for de forskellige familier at bjerge føden på jorden.

I folketællingen l801 har der boet to husmænd, en Chr. Andersen og Niels Pedersen, på Snærlund hede. De har begge jord, opbrudt af heden, og den første er tillige tømmermand.

Fra l8l7 boede en Frederik Jensen Hauge i Snærlundhus. Denne mand

var fra Gullestrup. Hans far var Jens Nielsen Hau, der boede i den ene halvgård af Østergård i Gullestrup. Jens Nielsen Hau var tillige handelsmand. (Th. Frølund: Herning sogn og plads l874).

I folketællingen fra 1787 kan vi læse os til, at Jens Nielsen Hau var hovbonde til Herningsholm. Jens Nielsen var gift med Kirsten Frederiksdatter. De havde flere børn, foruden Frederik Jensen Hauge, der er født 1789, var der Niels. født 1779, Anna, født 1781 og Chr. Hauge (Christian Jensen Birk). Chr. Hauge havde i 1817 købt Fonvad i Snejbjerg og boede her i mange år. Det var her hans forældre henlevede deres alderdoms dage. Jens Nielsen Hau døde 28.sept. 1825, 82 år gammel, og Kirsten døde året efter den 26. oktober 1824.

 

Da Frederik Jensen Hauge i 1817 eller måske endda før overtog Snærlundhus og på samme tid vist også Skjoldborghus, som lå nær ved, var han gift med Anna Kirstine Chrestensdatter. Hun er født i “Medom”, Ølgod sogn, den 20. august 1780 som datter af gårdmand Chresten Madsen og Maren Knyls, “Medom”.(Se, under Medom slægten). Anna Kirstine og Frederik Jensen Hauge var blevet gift i 1811. Der står om det i Snejbjerg kirkebog: “Corpuleret den 26. oktober 1811 Frederik Jensen og Anna Kirstine Chrestensdatter, begge af Toustrup. Forlovere var: Mads Medom og Laust Pedersen. Mads Medom, der senere blev sognefoged i Snejbjerg, var en bror til Anna Kirstine og er altså også født i “Medom“ i Ølgod sogn. Hvor de unge ægtefolk stiftede bo, ved vi ikke helt bestemt. De er ikke flyttet lige til Snærlunddal. Den ældste datter er født i Herning 1813, så der har de boet på det tidspunkt.

Da Snærlundhus knap kunne give dem føden, drev Frederik Jensen ved siden af ejendommen lidt pottemagervirksomhed. De brændte sætter og potter. Leret æltede de med benene. Senere er de vel så kørt ud med de fabrikerede varer for om muligt at sælge dem.

 

Frederik Jensen Hauge ejede jo også Skjoldborghus, der var lidt jord til. I 1819 solgte han denne lille ejendom til en Laust Gregersen, Ahler, der var gået fallit i gården “Li1le Ahle” i Vorgod sogn.

Om denne handel kan vi læse i Vorgod – Nørre Vium sogns fattigprotokol. – I uddrag: I 1812 købte Laust Gregersen gården “Lille Ahle” i Vorgod sogn. Men allerede i 1819 måtte han gå fra gården af armod. Først derefter lejede han sig ind i et lille hus i Nøvling, men straks efter køber

han af Frederik Jensen Hauge et hus med lidt jord til, beliggende ude på Snejbjerg hede, men på grund af ejendommens ringhed var det ham umuligt her at bjerge føden. Derfor får han Frederik Jensen Hauge til at tage huset tilbage igen og prøver derpå at leje sig ind i et hus der i sognet, men ingen vil have ham. Så rejser han tilbage til sin hjemkommune, men her vil man heller ikke have ham eller huse ham, vel fordi man helst ville undgå at have en familie mere til at leve af sognet. I sin hjælpeløse tilstand bønfalder han derfor i en skrivelse amtmanden om hjælp. I denne skrivelse får vi et indblik i de kår, hvorunder fattige folk levede for snart 150 år siden.

Brevet til amtmanden:

“Underdanist vover jeg, undertegnede, at bede Deres højvelbårenhed om at ville høre min nedenstående begjæring og nådigst at tage samme til overvejelse til videre bedømmelse.

 Ifølge min forhen givne mundtlige erklæring, idet jeg tillidsfuldt har søgt Deres bistand, vil det være Dem nogenledes bekjendt, hvorledes jeg for 2 år 5 mdr. nemlig i december 1819 kjøbte af Frederik Jensen Hauge et hus med lidet ejendom på Snejbjerg hede i Hammerum Herred, hvorpå jeg blev skyldig 80 Rdl. sølv, som nu i tilkommende Snapsting skulle betales, men denne ejendom er så ussel, at jeg mod forventning ikke engang kunne holde en ko derpå, som dog er såre nødvendig til kone og børns underholdning, ligesom avlen, der følger der, ikke kan udbringes til noget synderligt, men at jeg i den tid har været nødsaget at indsamle det meste af vores tarvelige underholdning ved at bede omliggende egn om almisse på det ubetydelige nær, jeg nogle dage i ugen ved arbejde kan fortjene til kone og børn, hvoraf vi hidtil have fir hjemme. Vi har især lidt stor mangel på mælk til de mange små, da stedet er byer og gårde så langt fraliggende, og vand er tillige svær at bekomme på det sted. Hertil kom endnu som hovedgenstand, at huset er næsten ubeboelig og ikke kan lade sig istandsætte, så har jeg ved allerede så hårdt at have erfaret umuligheden af at ernære mig, da jeg nu tillige skylder alle skatter deraf og derfor skulle have ladet gjøre udpantning i min smule bohave, besluttet tilligemed min kone at bede sælgeren Frederik Jensen gange igen at modtage stedet for den sum, jeg skylder ham derpå og betale resterende skatter, hvortil jeg endelig også formåede ham, ihvorvel huset og ejendommen nu ikke er så meget værd. Vel havde 2de mænd af Vorgod sogn lovet at levere mig de skyldige 8o Rdl. sølv med renter til næstkommende Snapsting, men da jeg så hvor lidet dette kunne være mig til nytte, da huset var faldefærdigt og mine vilkår derfor ikke kunne blive bedre, som nu eftersom jeg endda var i lige stor gæld og lige trængende og derfor lettelig indså, at Vorgod sogn, om det endog gjorde dette skridt, gjorde det mere for at blive mig med familie kvit, så længe til den tid var omme, allerhøjeste anordninger bestemmer til, at jeg for fremtiden kunne tilhøre Snejbjerg, hvilken plan blev offentlig talt af dem selv, hvorfor jeg, for ikke at risikere det`sidste, jeg ejer der, da besluttede jeg, som før meldt, at tilbyde handelen omgjort, hvilket endelig også skete d. 13de i d. m., så Frederik Jensen Hauge og jeg ingen fordringer har på hinanden denne handel betræffende, som vidnefast er tilbagekaldt.

Vi søgte straks at leje os ind, men ingensteds, hverken her eller i omliggende sogne kunne vi komme ind, vist nok for det enhver frygte for den byrde, vi desværre i fremtiden kunne blive til, søgte vi til Vorgod sogn, som vi troede ikke kunne undslå sig for os, eftersom vi der havde været bosat på 8tende år, nemlig siden maj l8l2 til l8l9 i efteråret, da vi måtte søge husvej i Nøvling sogn efter at Vorgod sogn nægtede det. Da nu handelen var omgjort, og vi ingen

anden lejlighed kunne få nogen steds, bad vi sognefogeden i Snejbjerg sogn om at være os behjælpelig med et par vogne til kone og børns transport såvel som alt bohave fra huset til Vorgod mandag d. 2o.d.m. og da dette blev bevilget, bad vi ydermere, at enten sognefogeden eller både han og flere af Snejbjerg sogns fattigkommission ville bevise medlidenhed at følge med, for i fald Vorgod ikke ville gøre anstalter eller tillade os lejlighed der, vi da ikke skulle

ligge ganske forskudt for al menneskelighed under åben himmel, men i modstands fald ville vise os den medynk igen at tage os med tilbage, da vi så indtil videre ville tage til takke med den lejlighed os måtte forundes. Dette skete alt sammen, som vi befrygtede. Uagtet Snejbjerg sogns medfulgte mænd af fattigkommissionen bad dem i Vorgod såvel præsten som tilstedeværende af dets fattigkommission meget indstændig om i det gode at tage imod os dog indtil hr. amtmandens høje resolution kunne erholdes for ikke, som de ventede at kjøre os forgjæves tilbage med det tilbud, at såfremt Snejbjerg sogn kunne tilpligtes at skaffe os husly, samme da var villig til at betale Vorgod sogn al den omkostning og ulejlighed, vi i så fald forårsagede og derefter villig hente os tilbage, ville de dog ikke.

 Dernæst forlangte Snejbjerg sogns fattigkommission, da den mærkede intet på den måde udrettedes, men at denne, hvis den ikke ville forlade os under åben himmel ( thi vi kunne ikke engang få tilladelse til at komme ind i en lade, som vi dog tilbød imidlertidig

at tage til takke med): måtte tage os med tilbage af Vorgod sogn under betingelse af godtgørelse for det, vi kom til at koste dem den tid, de fra bemeldte dag tog os i forplejning, samt at afhente os i fald Vorgod sogn blev pålagt at tillade os husly, men Vorgod var ikke at bevæge til noget. Deres højvelbårenhed ser heraf vores tunge skæbne og mangel såvel på næring som opholdssted, thi vi kan umuligt udholde, når regn og kulde indtræffer at være i det hus, vi for øjeblikket bebor. Nogen understøttelse af korn er os imidlertid forundt. Vi anråber Dem derfor om, at de nådigst ville forunde Deres resolution og befaling på til hvilket sogn, vi skal søge om hjælp og husly uden at vorde jaget fra sted til et andet, da vi gerne vil betale lejen så længe, vi kan. Om Deres højvelbårenhed beskyttelse og nådige bønhørelse beder”.

                                                               Underdanigst

Snejbjerg sogn d.22.maj 1822                                                                 

 Laust Gregersen Ahler.

med ført pen.

 Amtmandens hjælp udeblev heller ikke. I et brev til Vorgod fattigkommission meddeles det dem, at Vorgod sogn er hans forsørgelsessted, og at de øjeblikkelig skal sørge for, at Laust Gregersen med samt hans familie får tag over hovedet.

De bliver da henvist til fattighuset ved Vorgod kirke, her bor de så i nogle få måneder , siden flytter de og lejer sig ind i et jordløst hus i Egeris, uden at have forlangt understøttelse af

nogen art. l826 er han flyttet igen, thi da hedder det: Laust Gregersen Ahler bor i et hus af 1 skp. Htk. i Vester Herberg. Manden er arbejdsom og tro, men da konen råder, og som det synes mådelig, så er udkommet end mere trangt. De har 8 børn.

Det var en af den tids armodstragedier. Det har jo nok også voldt Frederik Jensen Hauge en del bryderier med den familie. I l858 solgte Frederik Jensen Hauge Skjoldborghus til en mand ved navn Niels Pedersen.

l7.maj 1822 brændte Snærlundhus. Ilden opkom ved bagning, skønt konen mente at have fejet asken til side og tilstoppet mundingen med hede og sojtørv og passet forsvarligt på.

Manden var om morgenen kl. 6 gået i heden for at grave tørv, børnene havde fået davre og var gået ud at se efter fårene. Da hørte konen en buldren og troede, at det var en vogn, der kom forbi på landevejen, men løb ud og så da, at der var ild i taget for ovnen. Ved hjælp af en udenherreds mand, som kom forbi på vejen, lykkedes det hende at bjerge sin dragkiste samt en liden del af deres indbo. Manden kom nu løbende af heden, tillige kom den nævnte nabo,huskone Mette Katrine Mortensdatter, fra Skjoldborghus mod nord, og fra søndre side Jakob Mølbak og hustru, Anna Nielsdatter, men intet kunne reddes, da alt var så tørt,” og mangel på vand havdes ved huset“, Der gik endog ild i møddingen, hvoraf en del brændte. Kun et sojhus til kreaturerne blev reddet, disse var “ til lykke” i marken. Efter en halv time var i den stærke tørke det hele brændt. Sognefoged Mads Medom havde å mil til brandstedet og kom halende, da det hele var forbi. Konen forsikrede, at ovnen var klinet før bagningen, og at den, såvelsom skorstenen, var fri for revner og sprækker. ( Snejbjerg sogn bd.2).

Det var noget af en katastrofe for fattige folk, når deres hus og ejendom brændte. Der var sjældent forsikringer at ty til, man måtte stole på gode venners og naboers godhed og hjælpsomhed, når der igen skulle bygges op. Således er det nok også gået i dette tilfælde.

I folketællingen fra 1854 tælles der følgende beboere i Snærlundhus.

Frederik Jensen, 44 år, agerdyrker, ernærer sig ved sin auling.

Anna Kirstine Chrestensdatter, 54 år.

Kirsten Marie, deres datter 21 år, ernærer sig af skrædersyning.

Christen Medom, deres søn 15 år.

Anders Medom, deres søn 9 år.

 

Alle deres børn er ikke nævnt her, derfor skal vi i det følgende

efter alder nævne Anne Kirstines og Frederik Jensen Hauges børn:

  1. Kirsten Marie f. i Herning 29/1 1813.
  2. Chresten f. 27/2 1815.
  3. Jens f. 27/5 1817.
  4. Christen Medom f.o. 1819.
  5. Mads Medom f. 7/8 1821.
  6. Anders Medom f. 23/6 1825.

Frederik Jensen Hauge solgte i 1852 gården til sønnen Mads Medom Frederiksen. Her hos sønnen levede Frederik Jensen Hauge og Anne Kirstine nu som aftægtsfolk resten af deres dage. Frederik Jensen døde i 1860. Det kan vi læse om i Snejbjerg kirkebog: “Frederik Jensen Hauge død den 21. april 1860, begravet den 29. april samme år. Aftægtsmand i Snærlund. 7o år gammel. Søn af Jens Nielsen Hauge i Gullestrup, hvor han er født.“. Anne Kirstine døde den 28. marts 1862, blev begravet ved siden af sin mand den 6. april samme år på Snejbjerg kirkegård.

De enkelte børn skal nu i det følgende nævnes ved navn og omtales.

Kirsten Marie Frederiksdatter. Født i Herning den 29. januar 1815. Hun ernærede sig som voksen ved skrædersyning, og er nok på den måde rejst omkring i de omkringliggende sogne. Det var jo almindeligt på den tid at sypigen flyttede fra sted til sted i de hjem man havde brug for hende, hvor man havde sendt bud, enten for at få noget gammelt tøj omsyet eller for at få nyt tøj syet, når hun så var færdig i et hjem,f1yttede hun til det næste sted, der havde sendt bud efter hende.

Kirsten Marie levede i mange år som ugift. I 1848 kan vi læse følgende om hende i Nøvling kirkebog: “Født Frederik Hauge Ferdinandsen, hjemmedøbt 14. marts 1848. – I kirke den 9. august samme år, søn af ugift fruentimmer syerske Kirsten Marie Frederiksdatter, Nøvling. Fader: maler Leopol Ferdinand Fabrinus“.

 

Vi følger Kirsten Marie videre, og vi ser da ,at hun på et eller andet tidspunkt er blevet gift med læreren i Vorgod, det er ikke meget, vi ved om det, men i Hardsyssels Degnehistorie af E.Poulsen fortælles der således: “Jens Pedersen 1865~74 (den tid han var lærer i Vorgod), født 8. juli 1825 i Sæding (forældre: Smed Peder Christensen, g. m. Andrea Caroline Sophie Andreasdatter). Ueksamineret. – 1854 lærer i Simmelkjær, 14. januar 1861 i Hanning, 6. februar 1865 i Vorgod. Entl. 1874, død 4. januar 1877 af apopleksi -. Han benævnes med navnet Rygård. – Gift med Ane Kirstine Marie Frederiksdatter, født den 29. januar 1815 i Herning. (Forældre: parcellist Frederik Jensen Hauge, g. m. Anna Kirstine

Chrestensdatter).

Sønnen Frederik Hauge, født 7. marts 1848 i Nøvling, Kirsten Maries søn, blev gift med præstens datter i Vorgod. Der står om det i Vorgod kirkebog: “Frederik Hauge Pedersen blev den 1. september 1874 viet til en datter af pastor Welleus i Vorgod, Louise Petrea Welleus. Frederik Hauge blev lærer og virkede som lærer i mange ar i Albæk ved Ålborg til den 26.marts 1917.

På sine ældre dage, efter mandens død, flyttede Kirsten Marie nordpå til sønnen i Albæk.

Det er der i Albæk, folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen besøger Kirsten Marie. Kirsten Marie bliver betegnet som en meget klog kvinde. Efter hukommelsen fortæller hun Tang Kristensen mange sagn og viser fra ældre tider – noget hun selv på en eller anden made har fået overleveret – især fra Vorgod og Snejbjerg sogne. Vi kan finde dem trykt i Danske Sagn 7.samling 1892-1911. Disse bind indeholder ca. l4.ooo folkesagn.

 

Det er hvad vi ved om Kirsten Marie. Hvor længe hun levede, ved vi ikke. Hun har sikkert boet hos sønnen til det sidste.

 

P.S. I Herning kirkebog finder vi: Født. – hjemmedøbt 29.januar 1815 Kirsten Marie, i kirke anden søndag i fasten. Fader: Frederik Jensen Hauge, Herning. Faddere: Jens Nielsen Hauge, Kresten Jensen Hauge af Helstrup og Chresten Medum. Sidstnævnte fadder kan være Kirsten Maries morbroder, der har gården “M e d o m” i Ølgod. Desværre står der ikke, hvor han er fra.

 

Chresten Medom kan også være Kirsten Maries fætter, en søn af sognefoged Mads Medom i Snejbjerg. Så er det den Chresten Medom, der efter pengekrisen i 1819 fik tilskødet Albækgård

af Ole Albæk. Albækgård havde dengang over 4oo td. land jord.

 

  1. Chresten Frederiksen. I Herning kirkebog fortælles der?: “Født
  2. februar 1815. Hjemmedøbt; 27.febr, – i kirke 27.marts., Chresten Frederiksen. Fader: Frederik Jensen Hauge. Faddere: Mads Medums kone, Chr. Hauge og husmand i Herning Jens Hauge. Hans videre levned er os ubekendt.

 

  1. 3. Jens Frederiksen er ifølge Snejbjerg kirkebog født den 27.maj 1817 og hjemmedøbt samme dag og fremstillet i Snejbjerg kirke søndag den 6.juli samme år. Det er alt, hvad vi ved om Jens.

 

  1. Chresten Medom Frederiksen født 1819. Hans levned er os aldeles ubekendt.

 

  1. Mads Medom Frederiksen vil vi udførligt omtale nederst på denne side.

 

  1. Anders Medom Frederiksen er født den 2§.juni 1825. Han blev gift med Maren Studsgård Lonneberg. De havde en datter Ane Kirstine Medom, hun er født i Timring den 18.juni l854.Familien har altså boet i Timring på den tid.

I Vorgod kirkebog kan vi 1æse,at Anders Medoms datter Ane Kirstine Medom Andersdatter kom i pleje hos skolelærer Jens Pedersen og hustru Ane Kirstine Marie, fordi forældrene er rejst til mormonerne. Det var på den tid mormonerne agiterede stærkt for deres tro,

så at sige over hele Danmark. Omkring l85oerne var der en stor udvandring fra Danmark til mormonstaten i Amerika.

 

 

Mads Medom Frederiksen.

Vi skal nu i det følgende beskæftige os mere med Frederik Jensen Hauge og Anne Kirstines søn Mads Medom. Han er født 7.august 1821, hjemmedøbt samme dag og fremstillet i kirken i Snejbjerg den 2. september samme år. Jens Kølbæks kone af Amtrup bar barnet. Faddere

Jens Haunstrup og hustru, Christian Hauge og hustru af Helstrup.

 

Jens Kølbæks kone fra Amtrup, der bar barnet, hed Maren Madsdatter og var datter af sognefoged Mads Medom, Stensbjerg. Barnet, hun bar til fremstilling, var altså hendes fætter.

Her skal kort bemærkes at Jens Kølbæk og Maren Madsdatter blev stamfædre til en udbredt Med o m s l æ g t. Af deres børn kom Mads Medom Jensen til Studsgård; han blev gift med Kirsten Poulsdatter, de fik sønnen P.C. Jensen, den senere så bekendte, gårdmand,,

sognerådsformand, amtsrådsmedlem, landvæsenskommissær m. m. P. O. Jensen var gift med Rikke Jensdatter, en kusine. Hun var datter af Jens Eriksen ( fra Karstoft) og Stine Jensdatter. Stine var datter af Jens Kølbæk og Maren Madsdatter.

 

Den sidstnævnte af fadderne ved fremstillingen i Snejbjerg kirke af Mads Medom var en broder til Frederik Jensen Hauge. Han ejede på det tidspunkt vist både Sdr. Helstrup og Fonvadgård.

Vi ved fra Vorgod kirkebog, at Mads Medom har tjent i Timring, for » derfra er han flyttet til Vorgod sogn den 5o.september l84o. Han tjener hos Chr. Abildtrup. Fra denne flytter han til Nr. Omme. Det var i l84l, så han har da været ude at se sig en del om. Mads Medom var soldat, han er udlært ved Jægerkorpset i København i 1847. Fra København hjembragte han svovlstikker – de første i sognet – det var en stor sensation dengang, som længe blev husket.

 

Den næste føling, vi har med Mads Medom, er den som Snejbjerg Kirkebog beretter: ” Den 9.november“I847`vies i Snejbjerg kirke Mads Medom Frederiksen født og konfirmeret i sognet, 26 år gammel. – Og pigen Mette Jensdatter 26 år gammel, datter af Jens Engelbredtsen

og Sidsel Kathrine Mortensdatter i Ørskov, født i sognet. Forlovere var gårdejer Chr. Hauge i Snærlund og Chr. Svenningsen, Ørskov det er Mettes stedfader.

 

Allerede året efter i 1848 måtte Mads Medom med i krigen. Han måtte gøre alle tre krigsår med. Han slap da levende fra det.

Der fortælles i øvrigt, at da krigsrygterne i 1848 kom til Snejbjerg sogn søgte de mest forskrækkede af Snejbjergboerne ud til Snærlund krat, det var jo et afsides sted at holde sig skjult, hvis fjenden kom.

Smeden Mogens Mikkelsen fik travlt med at lave spyd til våben. På Momhøje, et højdepunkt der kunne ses vidt omkring, hang en tjæretønde, som der skulle stikkes ild i, når fjenden kom. Men fjenden kom ikke dengang. Senere har Snejbjerg jo nok også mærket til Prøjserne, der både i 1848 og 49 rykkede ind over store dele af Jylland. I kirkesynsprotokollen kan man se fra 1848: Der skal foretages hovedreparationer, hele overdelen af højkirken ombygges, nye

bjælker og loft. l849: Opsættelse på grund af fjendtlig okkupation. l85o: Ombygningen af kirkens overdel er fuldført i alle måder godt og forsvarligt.

 

I året l852 overtog Mads Medom ejendommen efter faderen. Forældrene

gik så på aftægt i gården, som det førhen er nævnt. I 50 år drev Mads Medom Snærlundhus, indtil han i 1882 tilskødede gården til sønnen Jens, og de selv gik på aftægt. Men allerede året

efter dør Mette, nemlig den l9.februar l885. Hun blev den 25.februar begravet på Snejbjerg kirkegård.

Mads Medom flyttede nu over til datteren og svigersønnen Jens Peter Riis og Ane Kirstine, der boede i det ny ombyggede Skjoldborghus, hvis jord var taget fra Snærlundhus. Mads Medom døde her engang i halvfemserne.

I Mette og Mads Medoms ægteskab var der10 børn, som vi nu i det følgende skal beskæftige os med:

  1. Frederik Hauge født 16. juni 1848.
  2. Pige født 1850.
  3. Jens født 28.juli 1851.
  4. Jens født 29.august 1853.
  5. Ane Kirstine født 1854.
  6. Niels født 28.august 1855.
  7. Sidsel Cathrine født 1856.
  8. Niels født l9.september 1857.
  9. Ane Kirstine født 22.februar 1859
  10. Kristen Hauge født 3,maj 1864

 

  1. Frederik Hauge Madsen er født den l6.juni 1848, døbt samme år, l6.ju1i Snejbjerg kirke.

Den l5.april 1876 blev Frederik Hauge viet til pigen Mette Korsho1m Pedersdatter i Vorgod kirke, Mette er født den 6.maj 1855. i Breining og datter af Peder Chresten Gabs og Maren Nielsdatter.(Peder Chresten Gabs boede enten i Nørre Fjelstervang eller i Haunstrup

på det tidspunkt) ( Se under slægten ” K o r s h o 1 m” og “ G a b s”. )

 

De unge ægtefolk overtog nu en ejendom på en parcel fra Snærlundhus. Her boede de til 1905, da de flyttede til Nøv1ing,- senere, det var i 1912 købte Frederik Hauge en gård” Hjortlund“ i Olling, Assing sogn.

 

Da Frederik Hauge Madsen boede på ejendommen i Snærlunddal ejede han samtidig et hus med et par skæpper land til, det lå østen for Snærlundhus, her boede en Ann Spandbjerg, hun var vist af den kendte Kvembjergrase, natmandsslægt. Den sidste, der boede i huset,

var tateren Kjelle Kaspar. Om Kjelle Kaspar er der skrevet i mange bøger. Musæumsforstander H.P. Hansen har ret udførligt skrevet om ham.

 

Frederik Hauge Madsen var en ivrig og dygtig jæger, det var næsten hans halve liv. På den tid var der jo noget vildt. De mægtige store uopdyrkede øde hedeflader gav rigelig næring og fred for vildt.

En dygtig jæger kunne næsten leve af jagt i de tider. Frederik Hauge gik på jagt sammen med en Poul Høst, der havde en ejendom i Næstholt. Der skrives i Snejbjerg sogns historie, at når Poul Høst og Frederik Madsen havde været ude på jagt en 2 – 5 dage, kunne de

komme hjem med et helt læs vildt.

 

Da Frederik Hauge Madsen flytter til Olling, er der også der gode muligheder for at drive jagt. Både i Olling og Bjørslev var der store hedestrækninger på den tid.

 

Det var ikke mange år, Frederik Hauge Madsen og Mette Korsholm boede

i “ Hjortlund” i Olling. De var jo ældre mennesker, da de flyttede dertil. De overlod snart gården til en søn Niels Johannes og så flyttede de til Herning, hvor de havde købt et hus på Godthåbsvej. Her døde Frederik Hauge i 1917 og blev begravet på kirkegården i

Herning den 2.februar l917, ( Frederik Hauge døde den 27.januar.; Vi har præstens begravelsestale fra den dag. Mette Korsholm var næsten døv og kunne ikke følge med i talen på anden måde, end at hun i forvejen fik det skriftligt, så hun kunne følge med. Og præsten, kaldskapellan Julius Isager, der var præst i Herning i tiden 1914 – 1920 har så imødekommet Mettes ønske.

 

Begravelsestalen skal her i det følgende gengives:

 

Tekst: Salme 65,4 “ Thi din miskundhed er bedre end livet”. “ Der er mange mennesker, der ikke har noget , der er bedre end dette jordeliv for dem. Til det klynger de sig af al magt, og når

det er forbi, så er alt ude med dem, og vi skal jo heller ikke agte vort liv ringe eller letsindigt udsætte det for fare, men tage det som en Guds gave og leve det til hans ære og takke ham for hver dag, han giver os at leve her.

Men, hvis vi ikke ejer noget, der er os mere værd end dette liv, så er vi jo alligevel fattige, for er der noget, vi ved sikkert, så er det jo det, at dette liv skal tages fra os, det kan vi ikke beholde, det skal med alt, hvad der tilhører det engang tages fra os, og står man så over for døden og har ikke noget, der er mere værd end livet, så er man jo fattig.

 

Men Guds ske lov, at der er noget, der er mere værd end livet her. David siger: “Din miskundhed er bedre end livet“. Guds miskundhed, hans nåde og kærlighed, den som han har åbenbaret i sin enbårne søn, den er mere værd end livet.

 

Vi ved jo da også, at der er mange, der har givet deres liv hen, hellere end at slippe deres Frelser, i samfundet med hvem vi ejer Guds miskundhed. Det er det, Brorson synger om:

 

   “ Lad verden mig alting betage,

     Lad tonerne rive og nage,

     Lad hjertet kun dåne og briste,

     min rose jeg aldrig vil miste.”

 

Det, som det da gælder om for os, er at Guds nåde i Jesus Kristus er blevet os det største og det bedste, at vi i Jesus Kristus får vor største glæde, så det for os er et herligt budskab, at der er

en Himmel, ikke blot fordi vi der skal være sammen med vore kære, som vi havde fælles samfund med om livet i Gud, heller ikke blot, fordi vi der skal leve i en anden verden, hvor der ikke er sorg og nød og lidelse og død – men at det kan være et herligt budskab for os, især fordi han Jesus Kristus, som hermed var vor bedste glæde, fordi han er der, som han selv har sagt: “Hvor jeg er skal også I være”.

 

Har vi så fået smag på at leve med vor Frelser her på jorden, at han er blevet os det bedste, mere værd end livet, de er vi skikkede for Himlen, for det bedste ved Himlen, det er det, at Jesus Kristus er der, og vi skal leve i evigt samfund med ham og vor Fader i Himlen. Derfor synger vi også:

 

   “Min Jesus lad mit hjerte få,

   en sådan smag på dig,

   at nat og dag du være må

   min sjæl umistelig.“

 

Ja måtte vi ret for alvor leve sådan, at det er sandhed for os: “Din miskundhed er bedre end livet”. Og når jeg har tænkt på dette ord ved denne lejlighed, så er det blandt andet, fordi det er en salme, der er skrevet af en, der gerne ville tage del i gudstjenesten og være sammen til højtid med Guds børn i Herrens Helligdom, men han turde ikke, langt ude i Judæas ørken vandrede han om og længtes efter Herrens helligdom.

 

Det er jo længe siden, Frederik Madsen kunne komme i Guds hus og tage

del i vor søndagshøjtid deroppe. Men han savnede det, følte savnet af det, han var jo bundet til stuen og senere til lejet. Men efterhånden var der en anden helligdom, den her oventil, son

han tænkte mere på end det kirkehus, der er bygget af sten. Flere gange har jeg spurgt ham, om han vidste, hvor han gik hen, når døden kaldte, og han har altid sagt, at i den sag havde han fået vished, og han vidste også, hvorpå han byggede sit salighedsmål, – sådan udtrykte han sig flere gange.

 

Måtte vi alle samles i helligdommen deroppe, måtte dog hverken nogen af os eller vore kære mangle der. Men skal det nås, da må vi leve livet med Jesus, han i hvem Guds nåde og miskundhed har åbenbaret sig, og da må han blive vort hjertes bedste eje.”

                                                               Amen!

 

 

Da Frederik Hauge Madsen var død, flyttede Mette Korsholm til Skjern, hvor hun boede et halvt års tid hos sønnen Mads Medom og svigerdatteren Dorthea. Senere flyttede Mette Korsholm ind i det da nyligt byggede “De gamles hjem“ i Skjern, her levede hun i ca. l4 år til

døden befriede hende fra dette liv den 22. juni l932. Hun blev begravet på Herning kirkegård.

 

Da Mette Korsholm blev 75 år gammel i l93o, var der i dagens anledning en lille fest for hende på De gamles Hjem i Skjern. Ved denne fest holdt hun en tale – som skriftlig er bevaret. Vi aftrykker den her i dens rette ordlyd:

 

                            “ På 75 års fødselsdagen den 6. maj l95o”.

 

Ja, så er det i dag 75 år siden jeg kom til verden dernede i det lille hjem i Væggerskilde, en dejlig plet på jorden, ude mellem krat og store lyngbakker, hvor jeg så voksede op hos mine kære forældre sammen med mine søskende, til jeg var 9 år, så kom jeg ud at tjene den sommer, det var i året l864, jeg kom hjem hver vinter og så ud igen. Siden har mit hjem ikke været der. Jeg har mange minder fra mit barndomshjem. – Mange år er henrundne siden den tid, meget er forandret, der er sagt og gjort meget, som skulle have været anderledes, men Jesus blod renser fra al synd.

Tak til mine børn og svigerbørn, fordi I husker mig i dag, også en tak til dem, som ikke er her, men som jeg ved gerne ville have været med ved festen. Tak alle sammen.

 

Tak til bestyrerinden for hendes godhed og for den ulejlighed hun har haft i dag. Gud velsigne hende og give hende nåde og visdom til at være noget for os gamle, som er betroet til hendes omsorg og pleje, og gid jeg også selv må være god, kærlig mod hende, som hun fortjener det. –

Og tak til søsters piger for Deres godhed og for alt det, De har sat på bordet i dag. Tak til pigerne her på hjemmet, for hvad de gav for mig.

 

Skal vi så alle bede om, at vi skal samles oppe i det ny Jerusalem, hvor der ikke er nogen synd, sorg eller sygdom, men evig fred og glæde, og hvor de er, som Gud tog og gemte for es. Lovet, priset og takket være vor Gud og Fader for alt hans nåde mod mig indtil denne dag.” Og skal vi nu synge: “O, du min Imanuel“.

 

I Mette Korsholm og Frederik Hauge Madsens ægteskab var der elleve

børn, de skal nævnes her i rækkefølge:

 

  1. Mads Medom Frederik Madsen f. 24/5 l877, død l7/4 l879.
  2. Mette Kirstine Madsen f. 2/lo 1878
  3. Peder Chresten Madsen f. 9/4 1881 ( han hedder Kristian! og ikke Chresten) /jh
  4. Maren Madsen f. 25/6 1882
  5. Jens Kristian Madsen
  6. Mads Medom Frederik Madsen f. 29/11 l886, død 25/9 l956.
  7. Niels Johannes Madsen f. 2o/l l89o, død 26/9 l96o.
  8. Ottemine Madsen f. 26/5 l892, død 2o/6 l911
  9. En dødfødt pige.
  10. Harald Thinus Madsen f. 5/9 1896.
  11. Elvine Madsen f. l9/4 1898.

 

 

Vi skal her i det følgende nærmere omtale disse børn.

 

  1. Mads Medom Frederik Madsen døde som lille, kun to år gammel.
  2. Mette Kirstine Madsen født den 2.oktober 1878.- Kirstine blev l8.november 1897 viet til Chresten Jepsen fra Aulum. De boede først efter deres ægteskab i en ejendom i Nøvling.- Senere byttede de ejendom med hendes forældre. De fik Skjoldborghus i Snærlund, det var i 1903. Hendes forældre flyttede så til Nøvling. Senere igen flyttede de til Rind, hvor de boede igennem mange år. Chresten Jepsen blev kirkebetjent. Ved siden af tog han andet arbejde. De

boede i et lille hus ved siden af Rind kirke. I 1940 flyttede de til Herning, for der at nyde deres otium. De boede i forskellige lejligheder, indtil de flyttede ind i Aldersrenteboligerne i Herning. I oktober 1959 døde Chresten Jepsen, han var da lige ved 90 år gammel. Han blev begravet i familiegravstedet i Herning. Der hvor Frederik Hauge Madsen og Mette Korsholm er begravet.

I Chresten og Kirstines ægteskab er der 11 børn. De skal nævnes her:

 

  1. Else Kirstine Jepsen født den 2.december 1898. Døbt

juledag samme år. Else døde som lille den 26.maj 1899.

  1. Krestien Peder Jepsen født den l9.november l9oo.Døbt

2.juledag. Død i l955, 55 år gammel.

  1. Else Kirstine Mathilde Jepsen født l. november 1902.

Døbt juledag samme år.

  1. Viggo Frederik Jepsen født 6.januar 1904.
  2. Hermand Thorvald Jepsen født den l5.maj 1905. Død den

28.juni 1909.

  1. Johannes Majlund Jepsen født den l8.maj 1909.
  2. Jenny Margrethe Jepsen født den 9.januar 1911. Døbt

den 5.marts 1911.

  1. Thorvald Alfred Krestian Jepsen født den 8.marts 1913.

Døbt den 6.apri1 samme år. Døde den8.januar 1914.

  1. Alfred Korsholm Jepsen født den 25.marts 1916. Døbt

samme år, skærtorsdag den 2o.april 1916.

  1. Ester Hauge Jepsen født den 26.juli 1918,
  2. Hans Carlo Hauge Jepsen født den 8.april 1922. Døbt

den 7.maj 1922.

 

  1. Peder Chresten Madsen født den 9.april 1881. Peder blev uddannet snedker og fik selv forretning i Skibbild og senere i Herning. Han var døbt Peder Kristian Madsen

Peder var døvstum. Som ganske lille, da han og søsteren Maren blev koppevaccineret, skete der et eller andet, der bevirkede, at de begge blev døvstumme. Det fortæl1es,at de to børn havde engelsk syge, at det sikkert var det, der bevirkede den tragiske lidelse. Et er jo sikkert, der må have været noget i vejen med børnene, da de blev vaccineret.

 

Peder blev opdraget og oplært på døvstummeskolen i Nyborg. Her i Nyborg havde han også plejeforældre.

 

Som voksen rejste Peder Chresten Madsen en del rundt i sin fritid og virkede for de døvstumme. Han holdt foredrag. Han var i overbestyrelsen for de samvirkende døvstumme foreninger i Jylland. Og på Fyn sad han som medlem af bestyrelsen der.

Peder Chresten Madsen gjorde sig til en ihærdig talsmand for sine lidelsesfælder blandt de døvstumme.

Da de døvstummes rejsepræst og nogle af de døvstumme lærere i Fredericia ville bringe alle døvstumme ind i afholdsbevæge1sen, var han en kæmper imod, han ville, at det skulle være ad frivillighedens vej, at man skulle være medlem af Blå Kors.

 

 

Peder Chresten Madsen har været med til at stifte ” Heffatha “ d.v.s.“ Frem til kamp med talemethodens slaviske ånd”. Peder Chresten Madsen har skrevet og udgivet en fortælling, der handlede om en døv, der var et dårligt menneske, men som blev til et godt menneske.

Peder Chresten Madsen var forretningsfører for de døvstummes foredrags forening i Jylland.

Peder Chresten Madsen blev gift med Karen Marie Mikkelsen fra Thorsminde.

Hun var en søster til den kendte lærer Lovmand Mikkelsen, der i mange år virkede som lærer i Ørnhøj, og som senere flyttede til Rindum ved Ringkøbing og rejste for Det danske Missionsselskab.

Karen Marie var også til dels døvstum, hun kunne dog gøre sig forståelig med et gebrokkent sprog.

 

I deres ægteskab var der to børn:

 

  1. Frederik Hauge Madsen, der er snedker i Ulstrup. Død 28. marts 1987 i hjemmet.
  2. Kammilla, der er gift med en rigsdagsbetjent i København.

 

Den 4. november l9o7 fik Peder Chresten en hjerneblødning, der gjorde ham delvis lam i den ene side af kroppen. Han kom på det tidspunkt på rekreation hos sine plejeforældre i Nyborg. Han var meget syg den gang og talte selv om døden som en befrielse, hvis ikke han havde

haft familie og forretning i Skibbild.

Forretningen i Skibbild gik dårligt, – han var arbejdsløs i lange tider efter sin tilbagekomst den 9. maj l9o8 fra Nyborg. – Karen Marie var i mellemtiden flyttet til Sten Blichersgade 7, Herning.

Læser man Peder Chresten Madsen breve til familien igennem, er der stor forskel på dem, han skrev før og efter hjerneblødningen. Før sygdommen er det ualmindelig velskrevne og interessante breve, båret af livsoptimisme, – efter sygdommen er brevene blevet korte og knappe samt dårligt skrevne, det gælder både tekst og skrift. Man føler, at manden bag ved brevene har tabt melodien på livet.

Peder Chresten Madsen genvinder aldrig mere, hverken helbred eller humør. I 1914 døde han. – Karen Marie levede endnu i mange år og boede i

al sin tid siden i Herning. Hun døde i l949

 

  1. Maren Madsen er født den 25. juni l882, døbt i Snejbjerg kirke den 9. juli I882. Hun blev   på samme måde som sin broder, døvstum efter vaccination mod kopper. Maren har næsten hele sit liv boet på Prinsesse Maries Asyl for døvstumme, Løngangsstræde i København.

 

Asylet har et stort vaskeri, for at beskæftige de døvstumme. Maren har særligt i mange år virket med strygning og deslige. – Nu nyder Maren sit otium, dels i Løngangsstræde og dels i asylets feriehjem i Nærum. Da Maren var yngre og kunne færdes ved egen hjælp, var hun hver sommer på ferie i Jylland hos søskende.

 

  1. Jens Kristian Madsen ved vi ikke noget om, han er sikkert død som ganske lille. Hans ældste søster kan ikke huske noget.

 

  1. Mads Medom Frederik Madsen er født 29. november l88S i Snærlund, Snejbjerg. Han   blev døbt i Snejbjerg kirke 26/l2 l886.

Mads fik en god uddannelse som postmand í København. – Han avancerede efterhånden til en overordnet stilling som overpostpakmester. Han har været ansat i embeder i Skjern, Horsens og i mange år i Fredericia. Han var i mange år beskæftiget på strækningen Fredericia -Padborgbanen.

Mads Medom blev 29. november l9ll gift med Dorthea Madsen fra Skjern, hun er født 27. juni l89o.

 

I deres ægteskab er der syv børn, nemlig:

 

  1. Ingeborg Medom Madsen født den 2o. august 1912.
  2. Gudrun Medom Madsen født den 7. januar 1914.
  3. Eva Medom Madsen født den 5. januar 1916.
  4. Henry Medom Madsen født den 5. marts 1918,
  5. Børge Medom Madsen født den l2. marts 1919.
  6. Arne Medom Madsen født den 8. december 1924.
  7. Eigild Medom Madsen født den l3. november 1927.

 

Mads Medom Frederik Madsen døde den 25.september 1956 efter et længere sygeleje på Vejle sygehus. Den l. oktober samme år blev han begravet på kirkegården ved Christianskirken i Fredericia.

Dorthea Madsen døde pludseligt den l5.februar 1957 og blev den 18. februar 1957 begravet ved siden af sin mand.

  1. Niels Johannes Madsen født i Snærlund, Snejbjerg sogn den 20. januar l89o. Niels blev den 2o.november 1915 viet til Margrethe Pedersen født     l5.december 1889 ( datter af husmand Anton Pedersen, Fjelstervang ).

Da Niels og Margrethe blev gift overtog de gården “Hjortlund“ efter hans far. Senere solgte de gården, og de har haft flere andre ejendomme siden. Da Niels blev syg, han havde mavesår og et dårligt syn, flyttede de til Kibæk, hvor de lejede sig ind i et hus. Senere, omkring 1935, købte de et hus i Assing Kirkeby, her boede de i nogle år, for så igen at flytte til Kibæk. Niels fik invaliderente, og Margrethe tog arbejde som kogekone og rejste meget rundt til folks gilder og begravelser. I 1955 blev Margrethe syg, og efter et langt sygeleje døde hun 5.august 1940.

 

Niels og Margrethe havde taget to børn til sig:

 

  1. Svend Hauge Madsen født den 9.marts 1919 i København. Svend, der er ugift, bor i   Assing Mølby, Assing pr. Kibæk. Svend arbejder på Assing maskinstation.

 

  1. Dagmar Hauge Madsen født den l2.januar 1925 i Dronninglund, Hjørring Amt. – Dagmar blev den 5l.maj 1944 i Strellev kirke viet til Peder Kristian Pedersen. Kristian er født den 9.august 1917 i Flade på Mors, Thisted Amt. Forældre: Kirstine og Søren Andreas Pedersen ( kaldet Ibsen til efternavn), Sønder Dråby, Mors.

 

Dagmar og Kristian bosatte sig efter deres giftermål på Ejerslev Lyng i Sejerslev Ejerslev Jordsby sogn. Det nordligste af Mors. Kristian har en fast stilling som gravemester på Skarrehage Molerværk.

 

Der er tre piger i deres ægteskab:

 

Lissy Margrethe Pedersen født den 19.august 1945 i Ejerslev sogn. Døbt den l6.september samme år i Ejerslev kirke.

Birgit Irene Pedersen født den 28.juni l95o i Ejerslev sogn. Døbt den 6.august l95o i Ejerslev kirke

Vera Hauge Pedersen født den 7.januar 1955 i Ejerslev. Døbt den 2o.februar’l9557i Ejerslev kirke.

I 1942 blev Niels gift anden gang med Karen Jensen fra Strellev. Hun var kirkebetjent ved Strellev kirke og boede i eget hus lige ved kirken. Niels hjalp nu Karen med bestillingen som kirkebetjent.

I maj 1958 tog de afsked med bestillingen, solgte huset og flyttede på De gamles Hjem i Strellev. Her døde Karen sidst i november 1959 og blev 5.december samme år begravet på Strellev kirkegård.

I marts 1960 flyttede Niels på syge og plejehjemmet i Aulum, her døde han 26.september 1960. Niels blev den l. oktober samme år begravet ved siden af sin første kone på Assing kirkegård.

 

 

  1. Ottomine Madsen født i Snærlund den 26.marts 1892. Hun var i mange ar syg af tuberkulose og døde som ganske ung den 2o.juni 1911 i Nøvling hos forældrene.

 

Ottomine blev begravet på Nøvling gamle kirkegård. Nøvling gamle kirke er siden nedlagt og revet ned. Det ses dog endnu hvor kirken har ligget. Stedet er fredet. Kirkegården får nu lov at gro helt til i busket. Det er nu kun få gravsteder der er at se. Der står dog enkelte gravstene endnu, men ingen holder gravstederne ved lige

 

  1. En lille dødfødt pige.

 

  1. Harald Thinus Madsen født den 5.september 1896 i Snærlund, Snejbjerg sogn. Viet den 9.december 1921 i Fjelstervang kirke til kusinen Ane Madsine Madsen, datter af Niels Madsen, Fjelstervang.

Et års tid forud for giftermålet havde de købt et stykke jord, i alt 37 td. land, lige østen for Assing Kirkeby af købmand Christensen, Assing Kirkeby.

 

Det meste af jorden var hede, der måtte brændes af og brækkes op. Der blev bygget et statshus på jorden. Og her flyttede Far og Mor ind som nygifte lige før jul i 1921. De første mange år kunne ejendommen ikke give udkommet til familien. Far tog arbejde udenfor hjemmet. En tid kørte han store kampesten til Assing kirke. Der blev omkring 1921 – 22 bygget tårn til kirken, det blev til dels opført af svære tilhuggede kampesten. Det var et hårdt, men godt betalt arbejde. Stenene skulle hentes rundt omkring i sognet, hvor de var fundet og blev tilhugget af en stenslår.

Senere havde Far mælketur i mange år. Det gav en tiltrængt bifortjeneste. Efterhånden blev det meste af heden brækket op og jorden kultiveret.

Besætningen øgedes år for år, til en 7 – 8 malkekøer plus en del opdræt, og dertil svin, høns m.m. Så kom kriseårene først i l930erne. Det var svære økonomiske kår for landmændene. Far og Mor, der lige havde fået hedejorden i drift, havde store gældsbyrder at slås med. Der var endnu ikke kommet økonomisk balance i tingene.

Da de skulle til at høste fortjeneste af den nyopdyrkede jord, kom nedgangstiden for landbruget. Landmændene fik utrolig små priser for deres kram, hvis de overhovedet kunne komme af med deres kreaturer, svin, avl og hvad de havde at sælge, når det var nødvendigt. Ikke blot landbrugskrisen virkede hårdt.

Tuberkulose i besætningen greb om sig til både kreaturer og svin. Besætningen måtte sættes ud. Der blev købt kælvekvier på Fyn. Samtidig med, at Far satte ny besætning ind, øgede han hønsebestanden. Efterhånden blev det en bedre forretning at drive landbrug.

Fattigdom og små kår blev til bedre kår i vort hjem. Sliddet og slæbet havde

taget både på Mors og Fars kræfter, men de havde den glæde, at arbejdet bar frugter. I 1927 havde de besøg af landbrugsminister Bording, en skovrider Dalgas, fhv. conceilspræsident J. C. Christensen,

Hee m. fl. De skulle se på veldrevne husmandsbrug. Far og Mor havde forskellige faglige tillidshverv. Mor var med i bestyrelsen for husmoderforeningen. Begge to tog de del i husmandsforeningen. Far var en tid kredsformand for Assing-Skarrild og Sdr. Felding husmandsforeninger og havde en del arbejde dermed.

Far var et virksomt medlem af bestyrelsen for Assing mejeri, da det blev bygget om.

Politisk tog Far og Mor del i den socialdemokratiske forening i sognet. Far var i bestyrelsen og vel også formand en tid.

Deres åndelige interesser faldt i Indre Mission. De var aktivt med i samtalekreds og DMS-kreds i Assing Kirkeby. Havde deres faste plads i kirken og i missionshuset i Kibæk. Far var en kort tid søndagsskolelærer i Assing skole, men mente ikke han duede til det arbejde, det var derfor kun en kort fornøjelse, vi børn havde af at følges med Far i søndagsskole.

 

I Assing havde vi et mageløst godt naboskab. Mariane Sandfeld og hendes broder Martin Jensen mod nord, Ole Hansen og Jens Johansen mod nordøst, Laurids Bang, Peter Husted og Maren( faster Maren) og senere Bertil Husted mod syd og Peder Skovhus mod vest. Martin Luther siger i katekismen, at til den fjerde bøn i Fader vor ” Giv os i dag vort daglige brød!“ hører også det med gode trofaste naboer. Vi havde gode trofaste naboer.

 

Her i Assing boede vi til 1945, da solgte Far og Mor ejendommen og flyttede til Fjelstervang, til Mors fødehjem, som de året forud – i 1942 – havde købt og overtaget til l. august 1942. I det år, der var gået forud, havde Metha og jeg fået lov til at prøve kræfter på gården i Fjelstervang.

 

I 10 år drev Far og Mor nu gården i Fjelstervang indtil de 1.november 1955 overdrog gården til mig. Jeg skulle give 70.000 kr. for gården og udbetale, hvad Far skulle bruge til at købe hus for.

Resten skulle forrentes og afdrages.

 

Far og Mor købte nu hus i Fjelstervang by. Far fik kontor for Hammerum Herreds Spare- og Lånekasse i Herning. Sammen med mejeribestyrer Hølund passer han kontoret, der har åbent en dag ugentligt

Far har også påtaget sig at være graver ved Fjelstervang kirke og det giver næsten arbejde nok til både Far og Mor. ( Niels )

 

I Fars og Mors ægteskab blev der seks børn. Men én døde som ganske lille.

 

  1. Metha Korsholm Madsen født den l. oktober 1922 i Assing. Skolegang i Assing sko1e.Konfirmeret 1956 af sognepræst i Studsgård Haunstrup, Rasmus Hørning Knudsen í Assing kirke.( sognepræstembedet i Assing var ledigt efter pastor Jørgen Bachevold ). I sommeren 1944 været på Hoptrup Højskole.

 

Den 29.maj 1955 viet i Asmild kirke af sognepræst Dr. teol. Østergård – Nielsen, Viborg til arbejdsmand Niels Andersen, Vejrumbro.

Niels er født i Mammen ved Viborg den 5.marts 1912. Søn af Martin Andersen, Mammen.

Ægteparret bor i et dejligt hus i Vejrumbro og Niels har en god

bestilling ved skovarbejde.

Der er tre børn af Niels Andersens tidligere ægteskab. Jytte født den 28.december 1943 i Vejrumbro. Frede født den l5.august 1945 i Vejrumbro og Ellen Marie født den 4.apri1 1947 i Vejrumbro.

 

  1. Niels Medom Madsen født den 25.april 1924 i Assing. Skolegang i Assing skole. Konfirmeret palmesøndag i april 1958 i Assing kirke af sognepræst Andreas Mårbjerg. I vinteren 1944-45 været på Hoptrup Højskole. Fra l. november 1948 til marts 1950 uddannet til

KFUM-sekretær på bibel – og sekretærskolen på Scherfigsvej 8, København Ø. Kredssekretær i KFUM & KFUK Aarhuskredsen fra 1.juni 1950 til l. november 1955. Haft Fars gård i Fjelstervang fra 1.november 1955 til l5.april 1954, solgte gården til Erik Korsholm. Været

KFUM-sekretær i Skive by i tiden l. maj 1954 til l. marts 1958. Ansat som kredssekretær for KFUM & KFUK i Holbækkredsen fra l. marts 1958 – og fra l. april 1960 tillige også Roskildekredsen, med bopæl i Fårevejle Stationsby. Fra l. april 1961 ansat som distriktssekre- tær i KFUM & KFUK`s 1.distrikt, men stadig med bopæl i Fårevejle.

 

Den 24.maj 1958 viet i Vor Frelsers kirke i Horsens til sygeplejerske Marie Stræde Nielsen, datter af toldforvalter Harry Nielsen og hustru Erna Christiane Marie f. Pedersen, Gråsten. Marie er født

den l. Juli 1955 i Kolding, uddannet på Skt. Lukas Stifte1sen,Hellerup i tiden 1. august 1954 til l. maj 1958. Suppleret uddannelsen i psykiatri på Kolonien Filadelfia Dianalund i tiden l. september 3l.december 1956. Gymnastikkursus i Århus i januar 1959.

 

Fra 1.november 1958 til 1.maj 1960 haft timer på Fårevejle Sygeplejehøjskole som gymnastikpædagog og lærerinde i arbejdsterapi.

I samme tidsrum været deltids sekretær for forstanderen på sygeplejehøjskolen.

 

I ægteskabet er der to børn: Inge Medom født den 2.september 1959. Døbt søndag den 1l.oktober i Fårevejle kirke s.å. af forstander, pastor Karl Robert Hansen,Fårevej1e Højskole. Lars Medom født tirsdag den 8.august 1961. Døbt søndag den 24.septem5er 1961 i Dragsholm kapel af sognepræst Bertil Wiberg,Fårevej1e.

 

  1. Mary Medom Madsen født den 7.november 1925 i Assing. Mary døde som ganske lille den l2.april 1926 og blev begravet på Assing kirkegård.

 

  1. Frederik Hauge Madsen født den 5.februar 1927 i Assing. Skolegang i Assing skole. Konfirmeret i Assing kirke 1941 ved sognepræst Andreas Mårbjerg. Været på Hoptrup Højskole i vinteren 1946-47, forlod dermed landbruget. Blev ansat som kontorassistent i Herning olie-& tekniske forretning fra 1.maj 1947 – 5l.maj 1948, gik i denne periode i Herning Handelsskole. Fra 1.juni – til 31. oktober 1948 ansat som kontorassistent i A/S IMEHCO, København.

Soldat i Tønder i tiden 11.november 1948 til lo. september 1949. Genantaget i IMERCO som leder af prisafdelingen fra 2o.september 1949 til 5o.september 1951. Fra l. oktober 1951 til 31.januar

1952 haft egen fabrikationsvirksomhed i København af kølerkapper til biler og frakkeskånere til cykler. Ansat på 1.regiments skrivestue i Høvelte til assistance for oberst og adjudant i tiden

1.februar 1952 til 3o.april 1955. Fra l. maj 1955 ansat i firmaet

  1. Kjærsgård & Co. Ll. Strandstræde, København som leder af faktureringsafdelímg.

 

Uddannelse i perioden 1948 – 1958: 2 semestre i stenografi, 4 i engelsk, 4 i bogføring og 1 semester i regnskabsanalyse.

 

Begyndte ved ankomsten til København i 1948 at dyrke atletik, specielt de korte – senere også de lange mellemdistanceløb. Efter soldatertjenesten blev træningen, under ledelse og vejledning af Henri Gersby lagt i faste rammer. En rationel træning, op til 15 gange om ugen, med henblik på olympiaden i Helsingfors 1952 gav først resultat i 1955 med 5ooo m forhindringsløb som favorit distance. Blev dansk mester på denne distance i 1953, 1954 og 1955.

Satte den 27.september 1955 ny dansk rekord i samme disciplin med tiden 9.l7,o min., senere den l.ju1i 1954 forbedrede denne til 9,l1,6 min.. Desuden dansk mester 1955 i 5ooo m. terrænløb. Udtaget til samtlige landskampe i atletik i perioden 1953 – 1955, til landskampen mod Østtyskland i Rostock gjaldt udtagelsen foruden forhindringsløb også 5ooo m. løb. Udtaget til at deltage i europamesterskaberne i Bern 1954 i forhindringsløb, kom dog ikke til

start, idet en benskade, opnået på henrejsen under landskampen mod Vesttyskland, forhindrede deltagelse. Blev i 1955 nordisk KFUM mester på distancerne 15oo m. og 5ooo m.. Har i øvrigt deltaget i stævner i Østrig – Italien ~ Norge – Sverige – England –

Tyskland – Schweiz – Polen – Rumænien og Tjekkoslovakiet. I 1958 og 1959 virket som instruktør i atletik.

Den 14.november 1959 viet i Assing kirke til sygeplejerske Gunhild Overgård Madsen, København, datter af gårdejer Henning Madsen, Pårup Assing sogn. Gunhild er født den 28.januar 1926 i Assing sogn.

Uddannet til sygeplejerske på Kjellerup Sygehus, rejste efter endt uddannelse her til Augustenborg for at supplere i sindssyge. Derefter ansat en tid ved Aarhus .Amtssygehus, indtil Gunhild 1.juni l958 blev ansat ved Ortopædisk Hospital i København.

 

Hauge og Gunhild bor i eget hus, Nissedalen 57, Skovlunde.

 

  1. Erik Korsholm Madsen født den lo. marts l929 i Assing sogn. Skolegang i Assing skole. Konfirmeret i Assing kirke den lo. april 1945 af sognepræst Andreas Mårbjerg. Været på Haslev Landbrugsskole i vinteren 1953 – l954. Erik overtog slægtsgården i Fjelstervang efter broderen Niels den l5.april l954.

Viet påskedag den lo. april l955 i Fjelstervang kirke til Johanne Marie Jørgensen, datter af fhv. gårdejer Jørgen Jørgensen, Bethaniegade 23, Herning. Johanne er født den 5.august l925 i Sjørslev, Viborg amt.

 

Erik og Johanne har følgende børn:

Bent Korsholm født den l5.februar 1956. Døbt i Fjelstervang kirke den 11. marts I956.

Ingrid Korsholm født den 5o.marts l957. Døbt i Fjelstervang kirke søndag den 23. april samme år.

Harald Medom født den 11.september l958. Døbt den l2.oktober samme år i Fjelstervang kirke.

 

Jørgen Korsholm født den lo. oktober l96o. Døbt søndag den 11.december i Fjelstervang kirke.

 

  1. Helga Medom Madsen født den l4.januar l95l i Assing sogn. Skolegang i Assing skole de første fem år. De to sidste år i Fjelstervang skole. Konfirmeret i Fjelstervang kirke i l945 ved sognepræst V. Nørlund Christensen, Vorgod.

Helga er lærerinde. Dimitteret fra seminariet i Nr. Nissum i juli l952. Lærerinde ved Grindsted kommunale skolevæsen fra l. august l952 til l. januar l957, derfra ansættelse og kaldet til lærerinde ved Ny Munkegades skole i Aarhus.

 

l2l. Elvine Madsen født den l9.april l898 i Snærlund, Snejbjerg sogn. Viet til landmand Peder Jensen, Tjørring. Ægteparret har boet mange steder i Jylland. Har i mange år været beskæftiget som fodermesterfolk forskellige steder, bl.a. Assing, Rodstenseje ved Odder, Hvilested ved Fredericia m.fl.st. I nogle år boede de i Sverige, hvor Peder havde arbejde på fabrik. I maj l958 døde Peder. Elvine rejste nu tilbage til Danmark. Havde en tid plads som husbestyrerinde i

Herning.

I ægteskabet er der tre børn:

 

1111.Elly Jensine Frederikke Korsholm Jensen født den 2.februar 1926 Gift og bor i Sverige.

  1. Verner Hauge Jensen født den 7.august l927. Gift 27.december

l958. Bor og arbejder på fabrik i Sverige.

 

  1. Knud Erik Jensen født den l8.april 1935. Gift den 2.juni l956.

Knud Erik er bygningstømrer.

 

Det var om Frederik Hauge Madsen og Mette Korsholms børn, børnebørn og børnebørns børn. Vi vender nu tilbage til den ældre slægt for at høre om Frederik Hauge Madsens søskende og deres efterkommere.

 

l2. Pige født 1850. Hun er uden tvivl død som ganske lille, og før hun blev døbt.

  1. Jens Madsen født den 28.juli 1851. ~ Jens døde 5 måneder gammel.
  2. Jens Madsen født den 29.august l854.Jens blev gift med Bodil Marie Jensen. Hun er født i Vildbjerg i l849. I l882 overtog Jens og Bodil Snærlundhus efter hans fader. Snærlundhus er stadig et smukt sted med kildevæld ved ejendommen og egekrat i baggrunden.

 

Jens Madsen skal være den sidste i Snejbjerg sogn, der kørte med stude – han kørte med stude til ca. 1912, hvorefter han fik to hvide russiske heste. Der var seks børn i ægteskabet.

 

  1. Mads Medom Madsen født den l8.november 1881
  2. Jens Fælletoft Madsen født den 6.december 1882. Død den 5l.maj 1885
  3. Jens Fælletoft Madsen født den l5.maj 1884.
  4. Mathilde Kirstine Madsen født 1886. Døde i 1956 i Skærup.
  5. Kirstine Madsen født 1887. Bor i Pjedsted ved Fredericia.
  6. Ane Kirstine Madsen født i 1889.

 

Da Bodil Marie døde giftede Jens sig igen. Det var med enkekone Ane Kirstine Pedersen. Ane Kirstine havde været gift før i Amerika og havde fem børn, som hun nu tog med sig ind i det nye ægteskab.

Ane Kirstine er født den 8.april 1855 i Laulund i Herning. De fem børn fra Ane Kirstines første ægteskab skal her nævnes ved navn:

 

Petra Sørensen gift med Niels Pedersen, der boede i Helstrup i Snejbjerg sogn.

Peder Sørensen, der i mange år havde gård i Tanderupkær, men nu bor i Herning.

Lise Sørensen gift med Chr. Hansen. De har i mange år haft gården “ Hjortlund “ i Olling, Assing sogn.

Chr. Sørensen, som bor i Amerika.

John Sigvard Sørensen, der fik Snærlundhus efter stedfaderen, da Jens døde den 5.juni 1919.

 

På den måde gik Snærlundhus ud af slægtens eje. John Sigvard havde ikke gården i så mange år, før han solgte den.

 

  1. Ane Kirstine Madsen født i Snærlund i 1854. Vi ved ikke noget om Ane Kirstine. Hun er sikkert død som ganske lille.

16.Niels Madsen født den 28.august 1855. Niels døde allerede året efter den 1o.august 1856.

  1. Sidsel Cathrine født i 1856 Mere ved vi ikke om Sidsel Cathrine.
  2. Niels Madsen født den 19.september 1857. Døbt l. november 1857 i Snejbjerg kirke. Faddere var: Ane Marie Pedersen, Brikshus, Chr. Nielsen, Brikshus og to fra Fonvad. Moderen 36 år.

Niels blev opkaldt efter Niels fra Brikshus og af ham fik han 1 speciel i dåbsgave. Niels blev konfirmeret den 7.april 1872 i Snejbjerg kirke og fik mg for kundskab og mg for opførsel. Niels var den l7.juli l86o vaccineret af kredslæge Vedel. Soldat ved fodfolket i Sølvgades kasserne, København.

 

Den 12.juni 1891 blev Niels viet til Mariane Madsen fra Timring. Mariane var født den 5o.juni 1861, datter af Ane Larsdatter og Mads Sørvad Jensen,Trøstrup mark ( Se under Sørvadslægten ).

Forlovere var Mads Medom Frederiksen,Snær1und og brudens broder Jens Peter Madsen, “Skjo1dborghus“,Snærlund.

Niels tjener i Helstrup og er 55 år, Mariane tjener på Tanderupgård og er 29 år. Brylluppet står hos Niels Jensen ” Øster Haunstrup “, hvor Niels har tjent i 12 år, men de skulle selv betale, hvad det kostede.

De første år efter giftermålet var de husfolk på Tanderupgård. Niels var forkarl og Mariane skulle malke 20 køer to gange daglig, for dette fik hun 2 kr. om ugen. Da der var gået 5 år. købte de jord i Fjelstervang af gårdejer Jens Chr.C1ausen, her byggede de så en ejendom. Jorden fik de tilskødet den 6.oktober 1894. I begyndelsen gik Niels ud i dagleje indtil i 19o7, da de selv fik to heste og havde fem køer, nogle kalve, svin, får og lidt høns. Det gik så støt

fremad til l9l4, da blev Niels syg af lungebetændelse og døde den 5.februar. Han blev begravet på Fjelstervang kirkegård.

 

Ejendommen blev nu ført videre af enken, til hun den 9. december l922 tilskødede gården til sønnen Mads Medom. Ejendommens besætning bestod da af 2 heste, 6 køer, 5 stk. ungkvæg. 9 svin og 50 høns.

Mariane blev boende hos sønnen, der var ugift, til hun døde den 30.oktober 1942. Nogle dage i forvejen faldt hun ude i kostalden og brækkede lårbenet. Hun blev indlagt på Herning Amtssygehus, og her døde hun. Mariane blev begravet den 6.november på Fjelstervang kirkegård, ved siden af sin mand. Ved begravelsen talte sognepræst Nørlund Christensen udfra salme 80. vers 2o: “Lad dit ansigt lyse, at vi må frelses“. Ved graven takkede afdødes søn, missionær Anders Madsen for deltagelsen samt indbød følget til mindesamvær i Forsamlingshuset”. ( Fra Herning Folkeblad).

 

I Marianes og Niels Madsens ægteskab var der syv børn. De skal her i det følgende nævnes:

 

  1. Anders Madsen født den 5.juli l885 i Snejbjerg. Tjente i nogle år ved landbruget, blev senere murerarbejdsmand i Kibæk, her blev han grebet af den indremissionske vækkelse. kom på Haslev Højskole, var der to vintre. Ind imellem havde han bestilling som fragtkører i Haslev. Søgte ind som indremissionær, blev antaget den 24.oktober l9l6 af indremissions bestyrelse. Hans første gerning som missionær faldt i Karby på Mors fra l. december l9l6.

 

Anders blev den 10.oktober 1922 viet til Marie Jensine Andersen fra Thy. Marie er født den l4.maj l885. Sammen dannede de nu et hjem. Et godt hjem, hvor det var rart at komme. Anders og Marie var begge ikke helt unge, da de giftede sig og de fik ingen børn sammen. De tog da en lille pige til sig som deres egen.

  1. Karna Madsen født den l4.januar l925. Karna blev den 9.oktober l949 viet i Gørlev kirke til Evald Madsen fra Gørlev. Men ægteskabet varede kun så kort. Karna døde ved det første barns fødsel på Kalundborg sygehus den 22.april l955.

Anders Madsen havde følgende virkekredse som indremissionær: Karby l9l6 – l925. Helsinge l923- l934. Filskov l934 – l942. Gørlev 1942 – l949. l. november 1949 blev Anders pensioneret. De flyttede nu til Odense, hvor de fik en god lejlighed i en missionærstiftelse. Da helbredet ikke længere slog til, flyttede Anders og Marie i l957 til sygehjemmet “Bethania” i Jelling. Her døde Marie tirsdag den 11.juli l96l og Anders døde nogle dage efter søndag den 23.juli l96l. De blev begravet på Jelling kirkegård.

Vi skal her citere hvad Kristeligt Dagblad skrev ved hans død. “Forhenværende indremissionær Anders Madsen, “Bethania“, Jelling, er død 76 år – kun otte dage efter at have mistet sin hustru Marie Madsen.

Anders Madsen stammede fra Snejbjerg. Som ung ernærede han sig som fragtkører, men blev grebet af vækkelserne omkring Kibæk og antoges l. december l9l6 som indremissionær. Hans første gerning faldt i Karby på Mors, hvorfra han i l923 flyttede til Helsinge. l934 til Filskov og i l942 til Gørlev.

Anders Madsen blev pensioneret fra l. november l949, og ægteparret fik en lejlighed i missionærstiftelsen i Odense. Da fru Madsens helbred efterhånden ikke slog til, flyttede ægteparret i l957 til sygehjemmet ”Bethania” i Jelling, hvor de nu med få dages mellemrum er afgået ved døden.

Anders Madsen var en dygtig og nidkær medarbejder i Indre Mission i den lange årrække, han tjente som indremissionær. Han var meget bibelkyndig og en god forkynder, der ikke sparede sig selv”.

( Kristeligt Dagblad tirsdag den 25.juli l96l).

 

Distriktssekretær Henry Birkelund Nielsen, Jelling skrev følgende mindeord over indremissionær Anders Madsen og hustru i Indre Missions Tidende nummer 55. Søndag den 10. august l96l.

Indremissionær Anders Madsen og hustru Marie Madsen, f. Andersen, er døde med kun godt otte dages mellemrum på “Bethania“ i Jelling. Anders Madsen døde den 25.juli l96l. De var blevet gift den 10. oktober l922 og havde nu levet sammen i glæde og sorg – og således

fulgtes de nu også i døden. Jeg ville nu gerne have fulgtes med Mor, sagde Madsen lige efter fru Madsens begravelse. Dette ønske fik han næsten også opfyldt.

 

Om dem begge kan det siges, at den gerning og den tro, som de et langt liv havde kæmpet og virket for – også kunne bære i de sidste storme. Da døden nærmede sig, kunne fru Madsen trods svaghed lige løfte den venstre hånd opad som tegn på, at nu går det hjemad. Og Madsen kunne sige, dagen før han døde, ja, jeg er rede til at dø. Anders Madsen var, før han blev antaget som indremissionær, fragtkører, men vækkelserne drog ham, og han meldte sig til tjeneste og blev antaget den l. december l9l6 og har da siden virket fra l9l6 i Karby på Mors, fra l925 i Helsinge, fra l954 i Filskov, fra l942 i Gørlev ~ pensioneret fra l949.

 

I en del år boede de i Odense i missionærkollegiet blandt pensionerede missionærer. og det var lykkelige år for dem begge, det var svært at drage derfra, ofte vendte de tilbage i tankerne til de

venner. Men da det kom til at knibe med kræfterne til husholdning og rengøring, fik de plads på hvilehjemmet “Bethania“ i Jelling i juli 1957 også her fandt de hurtigt venner og venner, de kunne dele alt med og deres virke i samfundet tog de begge op, så længe kræfterne kunne slå til, de ville være midt blandt Guds folk og i samfundet.

Anders Madsen kunne fortælle minder fra sin rige missionærvirksomhed – om anstrengende cykelture under sidste krig, om ejendommelige mennesker og mærkelige prædikanter, han havde mødt – om mennesker, der gik ind i Guds rige.

Anders Madsen var en vellidt prædikant, der talte bibelsk og levende. I de første år i Jelling drog han ofte ud på møderejse i omegnen. Årsmødet i Fredericia besøgte han en enkelt dag. Lige som helliggørelsesmødet i Jelling sommeren l96l – som de begge havde glædet sig til, men kun Madsen fik lov at være med til den sidste eftermiddag, fordi kræfterne ikke var store. Madsen blev 76 år gammel.

 

Måske ligger hemmeligheden i deres rige liv deri – det vers fra Salme 27,5, som Madsen viste mig, var skrevet foran i deres Ny Testamente ved en eller anden lejlighed – men hvilken ? – og som der blev talt over ved fru Madsens bare i Jelling kirke. “Han gemmer mig i sin hytte på ulykkens dag”.

De levede på det ord, og som de havde fulgtes ad i livet, gjorde de det også i døden – to taknemlige sjæles minde lever dog stadig og vi siger Gud tak for dem – og vi siger: Æret være deres minde.”

  1. Mads Medom Madsen født den l5.september l892 i Tanderup, Snejbjerg sogn. Døbt den 9.oktober i Snejbjerg kirke. I dåbsattesten står der om forældrene: lndsidder Niels Madsen og hustru Mariane Madsen. Indsidder er benævnelse for en familie, der bor til leje hos andre, men fører egen husholdning. Niels og Mariane var jo husfolk på Tanderupgård på den tid.

 

Mads tjente i mange år ved landbruget som fodermester. Da faderen døde i februar l9l4 kom han hjem og drev gården for moderen. Den 9.december l922 fik han af moderen skøde på gården. Her boede han til sin død den 4.februar l942.

 

Svogeren Harald Th. Madsen fik da af skifteretten tilskødet gården.

Mads Medom var i en årrække medlem af Vorgod sogneråd.

 

  1. Mette Madsen født den 25.januar 1895 i Fjelstervang. Efter at Mette i nogle ar havde tjent som pige, blev hun i 1929 syerske i Herning på Kielsgards fabrik. Mette har siden boet i Herning og bor nu Nørregade 15 C II. Mette har taget ivrigt del i menighedsarbejdet i Herning. Blå Kors arbejdet har især haft hendes store interesse.

 

  1. Ane Madsine Madsen født den l. februar 1898 i Fjelstervang. viet den 9. december 1921 i Fjelstervang kirke til Harald Thinus Madsen fra Snærlund, Snejbjerg sogn. ( Se under Frederik Hauge Madsens børn ).

 

  1. Et dødfødt drengebarn fødtes den 2o.november l9o2.

 

  1. Mads Søvad Madsen født den 2o.apri1 l9o4 i Fjelstervang, Vorgod sogn.

I 1926 soldat ved fodfolket i Tønder og i København. I 1952 elev på Odense Husmandsskole. Tjente i flere år ved landbruget.

Den 10. december 1957 viet i Skarrild kirke til Kirstine Jensen, datter af Mads Medom Studsgård Jensen ( kaldet Mads Øvig) og Kathrine født Rabæk, “ Ø v i g “, Skarri1d. Kirstine er født den 15.december 1915 i ” Ø v i g “. Mads og Kirstine fik nu skøde på “ Ø v i g “.

I ægteskabet er der tre børn.

 

  1. Erna Søvad Madsen født den l9.oktober 1958 i “ Øvig“. Erna blev lørdag den 24.juni 1961 viet i Skarrild kirke til landmand Svend Erik Bach. De har købt en gård i Drongstrup i Sdr. Felding sogn.

 

  1. Holger Øvig Madsen født den 15.april l94o. Holger har aftjent sin værnepligt ved Flyvetropperne i Karup fra november 1959 til marts 1961. Holger er landmand.

 

  1. Harry Øvig Madsen født i “Øvig” den 2o.deeember 1952.

 

  1. Maren Madsen født den 26.maj l9o8 i Fje1stervang,Vorgod sogn. Maren tjente i nogle år i huset. Var i mange år hjemme på gården i Fjelstervang og hjalp moderen. Flyttede den 29.januar 1944 til Kibæk Hvilehjem. Her bor Maren endnu.

 

  1. Ane Kirstine Madsen født den 22.februar 1859 i Snær1und,Snejbjerg sogn. Ane Kirstine blev den 6.ju1i 1885 viet i Snejbjerg kirke til Jens Peter Madsen, der er født på Møltrup mark i Timring den l8.januar 1857 som søn af Mads Sørvad og Ane Larsdatter.

 

Ane Kirstine og Jens Peter Riis ( Han kaldtes Riis), fik en jordlod fra Snærlundhus af hendes far. Her byggede de så et hjem op. Det er den ejendom. sønnen Mads Sørvad havde i mange år. Jens Peter Riis døde i Snærlund den 9. maj 1925. Ane Kirstine døde først den 27. august 1941 i Herning, hun boede hos en datter og svigersøn Mette og Harry Hesselvig.

( Se i øvrigt under Sørvad slægten)

 

2o. Kristen Hauge Madsen født den 5.maj 1864 i Snærlund, Snejbjerg sogn. Døbt den 16. maj samme år. Konfirmeret søndag den 14.april 1878 i Tjørring kirke. Datteren Kirstine skriver, at han har forta1t, at han som barn blev kaldet Kræn Hauge. Mine forældre sagde altid farbror Kræ Hau.

I Kristen Hauges skudsmålsbog fra 1878 kan vi læse os til: “Meldt

tilgang til Hasle ved Aarhus den 1l.november l887“. “Bohaveren er fæstet som arbejdskarl til herr. proprietær R. Holm, Hasle, pr. Århus fra 2.novenber 1887 til 1.november 1888 for 15o kr. årligt, der betales med 1/4 vinter og 3/4 sommer, samt et gratiale af 10 kr. hvis tjenesteforholdet fornyes“. – Tjenesteforholdet blev fornyet til

  1. november 1859. Samme dato, l. november l889, er der meldt tilgang til Aarhus, her tjente Kristen Hauge hos en I. Jacobsen fra l. november til l. december l889. Så er der meldt tilgang til Vrold ved Skanderborg 22.december 1889. “ Overnævnte karl har tjent mig fra november 1889 til dato og vist sig tro og flittig i sit arbejde”

Christen Kaspersen, Vrold. ( Der skulle stå december).

 

  1. november l89o er der meldt afgang til Havreballegård og nogle dage efter tilgang til Tåning sogn, hvor Havreballegård er beliggende. “Bohaveren er fæstet til hr. proprietær Petersen, Havreballe som karl og skal passe hestene fra l. november l89o til l. november l89l for løn: l8o kr. 1/4 del for vinteren og resten for sommeren.

 

Fæstet er autoriseret i Skanderborg den 2o.september l89o. Kristen Hauge blev på Havreballegård i to år og får det skudsmål “ Bohaveren har tjent mig fra l. november l89o til l. november l892 og i den tid opført sig til min tilfredshed. G. Ave Petersen.“

 

Kristen Hauge tjente derefter hos en Niels H. Hald i to år. Derefter

meldes afgang fra Tånning sogn den 2.november l894 og tilgang til

Østbirk sogn den 11.november l894. Kristen Hauge er fæstet som husmand fra l. november 1894 og bor nu i ni år i Lillerupskov, der hører under “ Lillerup“ pr. Gedved. Den 5.november 1905 meldes der “ Afgang fra Østbirk sogn til “Bygholm“. Tilgang til Hatting sogn 14. november l9o5. Det er det sidste skudsmålsbogen fortæller.

 

Kristen Hauge Madsen blev den 2l.april l894 viet i Østbirk kirke til Maren Rasmussen. Maren er født den 28.januar l868 i Gandrup i Østbirk sogn, Ægteparret boede de ni første år i Lillerupskov, hvor Kristen Hauge var husmand. Her er de første fire børn født. I l9o5 flyttede de så til “ Bygholm“ gods i Hatting sogn. Her fik Kristen Hauge plads som fyrbøder, her blev de til l9l3, så flyttede de til et gartneri på Horsens Vestermark, her fik de begge arbejde. De blev i den plads til l92o.- Derefter flyttede de ind til Horsens, hvor Kristen Hauge blev fragtkører i et kafferisteri. I l952, da han var 68 år holdt han op med den bestilling. Marens helbred var dårligt, så de kom på et hvilehjem i l956 i Horsens, her døde Maren otte dage efter den 26.november 1956. Kristen Hauge blev på hvilehjemmet. Han var altid glad og tilfreds. Han glædede sig meget til sin 9o års fødselsdag, men det fik han ikke lov at opleve. Han døde den l7.januar l954.

Både Kristen Hauge og Maren ligger begravet på Hatting kirkegård. I Maren og Kristen Hauges ægteskab var der seks børn:

 

  1. Andreas Medom Madsen født den 5.juni l894 i Lillerupskov. Andreas blev i l9l2 landvæsenselev på “ Tårnholm“ gods ved Korsør. I november l9l5 fik han det ene ben kvæstet i en hestegang. Han fik stivkrampe og døde som kun l8 årig den 24 november l9l5 på Korsør

sygehus.

  1. Mette Kirstine Medom Madsen født den l2.august l896 i Lillerup Skov i skovfogedhuset. Døbt den“27.september l896 i Østbirk kirke. Viet den l2.deeember l9l4 i Vor Frelsers kirke i Horsens til Jens Nielsen, Yding. Jens Nielsen er født i Yding den 22.februar 1891. Kirstine og Jens fik et statshusmandsbrug i Yding, her boede de til l948, de solgte da ejendommen, fordi Jens var syg og ikke kunne magte at drive ejendommen længere. Jens døde den 24.oktober l952. Kirstine bor nu i Yding.

 

Der er fire børn i ægteskabet, de skal nu i det følgende nævnes:

 

  1. Gudrun Nielsen født den 9.juli l9l6. Døbt den 24.september 1916 i Yding kirke. Viet den 2o.juni 1957 i Yding kirke til Hakon Jørgensen; der er født den 27.juni 1916. Hakon Jørgensen er arbejdsleder ved vejbelægningsfirmaet “Colas“. De bor i Yding. ` I ægteskabet er der tre børn:

Svend Erik født den 2o.august 1957. Han er udlært mekaniker og har fast stilling på garagekompagniet i Horsens.

Eva født den l5.deeember 1958. Eva er trikotagesyerske i Ikast, Kirsten født den 8.april 1945. Kirsten går på realskolen i Brædstrup.

 

  1. Karen Lise Nielsen – kaldet Lis er født den 8.januar 1927. Døbt den 6.april’l927 i Yding kirke. Viet den l5.maj 1948 i Yding kirke til landmand Ejnar Sørensen, der er født den l5.januar 1922. De har en landejendom på 12 td. land på Overby Mark, pr. Hovedgård. Da det i disse år er vanskeligt at forsørge en familie på en lille ejendom, har Ejnar de sidste par år haft arbejde hos en broder, der er tømrer. Tillige er han begyndt på Teknisk skoles aftenkursus,

for at dygtiggøre sig til faget.

 

Der er tre drenge i deres ægteskab:

 

Jørn født den l. november 1949. Jens født den 25.januar l952. Og Ivan født den 31 marts 1956

 

  1. Inga Margrete Nielsen født den 8.maj 1950. Døbt den 22.ju1i i Yding kirke. Viet den 10.juli 1955 i Yding kirke til landmand Børge Brund, Staksrode, pr. Barrit. Børge Brund er født den 17 juli 1915. De har en landejendom på 3o td. land i Staksrode.

Der er tre drenge i deres ægteskab:

 

Kjeld født den 2o.marts 1954. Thomas, der er født den l2.juli 1956. og Arne, der er født den l5.oktober 1959.

 

  1. Kaj Verner Nielsen født den 2o.maj 1955. Døbt den 25.juni i Yding kirke. Viet den l7.august 1957 i Glud kirke til Birte Rasmussen, der er født den 11.oktober 1958. De har et lille landbrug. Ved siden af arbejder han på ” J e n s g å r d “ i Glud. I ægteskabet er der en lille pige. Jonna født den11.januar 1958.

 

  1. Mathilde Medom Madsen født i Lillerup Skov, Østbirk sogn den l6.oktober5l899. Viet i Vor Frelsers kirke i Horsens den l2.oktober 1924 til Johan Aksel Thorvald Kjærsgård, født i Nørup sogn den 50. juni 1894. Mathilde og Thorvald fik en lille ejendom i Egebjerg ved Horsens i forpagtning og ved siden af kørte Thorvald rundt og samlede æg for D. A .Æg. I 1928 erhvervede de sig en udstykket parcel fra “Nørremarksgården“, der hørte under Bygholm gods – og her byggede de en statsejendom, som de drev indtil 1940. – I denne periode oplevede

de landbrugskrisen i 195oerne, forskellige uheld med kreaturerne og det, der ramte endnu hårdere, to små drenges død. Sorgen og modgangen bevirkede, at de solgte stedet og flyttede bort fra egnen.

De købte så en lille ejendom i Hårup ved Brædstrup. Men ejendommen var for lille til, at den kunne give den føden, – de måtte have arbejde for andre ved siden af, og det var besværligt og strengt.

Thorvald havde tillige på det tidspunkt besvær med en broklidelse. I 1944 solgte de ejendommen og flyttede til Matrup gods, her fik både Mathilde og Thorvald arbejde. I l948 flyttede de til Småkær i Nørup sogn, her havde de i 4 1/2 år arbejde på “ A b i l d g å r d “.

Derefter var de i 5 år fodermesterfolk på ” V e l l i n g g å r d “ i Smidstrup ved Fredericia. Senere flyttede de til en mindre gård i Vinding sogn ved Vejle. Her havde de også begge arbejde til Mathilde i januar i 1958 faldt i glat føre og forslog ryggen så slemt, så lægen forbød alt strengt arbejde. Thorvald havde i 1957 været på Rigshospitalet og der gennemgået en større lungeoperation.

Han var nu heller ikke længere i stand til at klare arbejdet, hvorfor de flyttede og købte hus i Lihmskov i Nørup sogn. De får nu begge folkepension.

 

I ægteskabet er der følgende børn:

 

  1. Mary Kjærsgård født den 29.januar 1921 i Horsens. Mary, der er ugift og bor hos forældrene i Lihmskov.

 

  1. Anna Margrethe Kjærsgård født den 1.august 1925 i Egebjerg. Gift med Villy Petersen, der er født den 4.april 1922 i Rødding i Sdr.Jyl1and. De bor i Småkær i Nørup sogn. De har to børn. Karen født den 6.apri1 1945 og Jørn, der er født den 30.apri1 1951.

 

  1. Jørgen Kjærsgård født den 8.deeenber 1926 i Egebjerg. Viet den 1l.apri1 1954 til Grethe Henriksen født den 15.september 1951 i Rinkenæs. De bor i Padborg. Han kører fragtbil fra Padborg til Vejle hver dag. Jørgen og Grethe har to børn: Inga, der er født 25. januar 1954 og Verner, der er født den 2o.juni 1959.

 

  1. Johan Kjærsgård født den 1o.december 1929. Død 1.november 1956

 

  1. Helga Kjærsgård født den 21.juni 1954. Viet i Bredsten kirke den 8.november 1958 til Tage Hansen født den 14.januar 195o. De har en gård i Lihmskov i Nørup sogn. Helga og Tage har en lille dreng, Erik, der er født den 26.oktober 1959.

 

  1. Verner Kjærsgård født den 18.maj 1936. Han døde den 6.narts 1937.

 

  1. Jenny Kjærsgård født den 1o.oktober 1959. Jenny er ekspedient hos købmanden i Vinding. Hun skal på Rønshoved Højskole til vinter.

 

  1. Martin Medom Madsen født den 26.september 1901 i Lillerup Skov, Østbirk sogn. Viet den 15.maj 1927 til Kristiane Jørgensen født den l7.september 1901 i Hvirring sogn.

Martin og Kristiane har haft to ejendomme, den sidste i Tyrrestrup, pr. Haldrup. Den sidste ejendom, de havde, var udstykket fra gården “ T y r r e s t r u p “. Det var et statshusmandsbrug på 18 td. land.

Da Kristiane, der lider af en lammelse, blev for dårlig, solgte de i 1957 ejendommen til sønnen Arne. De købte så et hus, der ligger tæt ved ejendommen, og her bor de nu.

 

Martin og Kristiane har to børn:

 

  1. Anny Madsen født den l4.marts 1926. Martin og Kristiane adopterede i 1928 Kristianes niece Anny. Anny er gift ned forvalter Johannes Hansen. De bor i Odense. Han er født i Søndersø den 9. januar 1924. Anny og Johannes har tre børn:

 

Solveig født den 7.september 1948. Thormod født den 11.januar 1950 og Pia født den 2o.

december 1958.

 

  1. Arne Medom Madsen født den 15.maj 1951 i Nebsager. viet i Gangsted kirke den 17.novenber 1957 til Gudrun Jørgensen født den 6.marts 1956 i Gangsted. Arne overtog i 1957 ejendommen efter faderen. Arne og Gudrun har to børn:

Else født den 1.november 1958 og en lille udøbt dreng, der er født den 26.naj 1961.

 

  1. Junie Mariane Medom Madsen født den 17.juni l9o6 i Bygholm, Hatting sogn. Viet den 8. november 1927 i Vor Frelsers kirke i Horsens til Søren Pedersen født i Pindstrup den 5.juni 1901. Junie og Søren bor: Rislundsvej 11, Risskov. Søren Pedersen er anlægsgartner og har en del medhjælpere i arbejde. Det er særligt skoleanlæg, kirkegårde og anlæg omkring store bygningskarreer han beskæftiger sig med. Søren Pedersen sidder i sognerådet.

 

Junie og Søren har to børn. To små drenge døde som spæde af gulsot. Verner født den 27.decenber 195l. Han døde den 29.januar 1952 og Vagn født den 25.marts 1955, han døde dagen efter.

  1. Knud Erik Hauge Pedersen født den 9.februar 1929 i Risskov. Viet den 14.maj l953 i Risskov kirke til Lydia Nielsen født den 5.juni 1928 i No ved Ringkøbing. Lydia er uddannet bogholderske.

Knud Erik er udlært på et skibsmæglerkontor, og er nu disponent hos Viggo Østergård A/S. .

Knud Erik og Lydia bor: Dybbølvej 5 b, Stuen, Risskov.

 

  1. Conny Hauge Pedersen født på Rigshospitalet i København den 25.maj l958. Conny er udlært på kontor, har været på handelsskole og ville være korrespondent. Til indledning tog Conny i 1959 plads i England hos en ældre omtrent blind dame, her skulle hun føre               korrespondance, læse aviser og forklare fjernsyn for den gamle dame. Opholdet i England varede kun i fire måneder. Da den gamle dame døde, rejste Conny hjem til Danmark igen. Hun fik da stilling på et rejsebureau i Århus. På samme tid søgte hun indrejsetilladelse og opholdstilladelse i USA til et studieophold, og i 1960 rejste Conny til Amerika.

 

Conny blev den 2o.august 1961 viet i den danske kirke i Los Angeles til John Graham Thompson, han er født den l6.december 1955. Han er amerikaner og er bankfunktionær. For tiden læser han til lærer ved siden af bankstillingen. Han vil være færdig med sin lærerud- dannelse til januar 1962.

 

  1. Ejnar Medom Madsen født den 9.juni 1908 i Bygholm, Hatting sogn Ejnar døde allerede året efter i april 1909 kun 10 måneder gammel.

 

 

 

 

 

Slægtstavle.

 

Slægten i Snærlunddal i Snejbjerg sogn.

——————————————————-

 

 

 

 

Frederik Jensen Hauge f. l789                         g. m. Anne Kirstine Chrestensdatter f. 2o/8 l780.

( Søn af Jens Nielsen Hau, Herning             ( Datter af Chresten Madsen, Medom, Ølgod Sogn

 

 

– Deres børn –

 

Kirsten Marie f.29/l-l8l3

Chresten f.27/2-l8l5.

Jens f.27/5-1817.

Chresten Medom f. o. l8l9.

Mads Medom f. 7/8-l82l.

Anders Medom f. 23/5 l825.

 

 

 

Mads Medom Frederiksen f. 7/8-l82l. g. m. Mette Jensdatter f.l82l

( Forældre: Jens Engelbredtsen og Sidsel Kathrine Mortensdatter i Ørskov),

 

 

– Deres børn –

 

 

Frederik Hauge f. l6/6-l848.

Pige f. l85o.

Jens f. 28/7-l85l.

Jens f. 29/8-l855.

Ane Kirstine f. l854.

Niels f. 28/8-1855.

Sidsel Cathrine f. l856.

Niels f. l9/9-l857.

Ane Kirstine f. 22/2-1859

Kristen Hauge f. 3/5-1864.